ALLING NATURPARK

Borgerdrevet naturgenopretning i Søhøjlandet

En ny borgerdrevet naturpark ser dagens lys

Fra majsmarker til blomstrende natur med et virvar af insekter. Mere natur, der hænger sammen og en trampesti for alle gennem det nye naturområde med ny forbindelse til den populære vandrerute Himmelbjergruten.

Første spadestik til Alling Naturpark er taget og 18 hektar majsmarker tæt på Gudenåen er nu under omdannelse til permanent, lysåben og tør natur. Den nye natur bindes sammen med den eksisterende natur langs Gudenåen til ét samlet stykke på 70 hektar. Området vil udvikle sig til beskyttede lysåbne naturtyper med stor mangfoldighed af levesteder til glæde for naturen og områdets besøgende.

Projektet vil

  • Forbedre vandkvalitet og miljø i Gudenåen
  • Danne ny sammenhængende natur
  • Binde CO2 i jorden
  • Skabe nye naturoplevelser
  • Skabe engagement om naturgenopretning, engagere frivillige og inspirere andre borgerdrevne naturprojekter

Se kortet. Her starter første etape af Alling Naturpark

Vores sponsorer

om projektet

Første skridt mod at etablere Alling Naturpark

Vi arbejder for at skabe en naturpark på 200 hektar, som binder naturværdierne langs Gudenåen sammen, styrker natur og miljø og skaber rammer om nye naturoplevelser

BLIV STØTTEMEDLEM FOR 300 KR. ÅRLIGT

Og vær med til at bakke op om Alling Naturparks arbejde med at sikre bedre forhold for natur og biodiversitet langs Gudenåen

Overfør 300 kr. via MobilePay #47676 og noter venligst din mailadresse. Derefter vil du modtage dit støttebevis efter et par dage. Som støttemedlem modtager du også vores nyhedsbrev og bliver inviteret til arrangementer og guidede ture

#47676

Eller indtast dine oplysninger nedenfor, og så sender vi dig en opkrævning – derefter modtager du dit støttebevis. Som støttemedlem modtager du også vores nyhedsbrev og bliver inviteret til arrangementer og guidede ture


MOD NY NATUR

I Alling Naturpark omdannes tidligere landbrugsjord til lysåben overdrevsnatur

De første skridt mod ny natur er at tage landbrugsarealet ud af drift, stoppe dyrkningen af majs og brugen af pesticider og gødning. For at udpine jorden for næringsstoffer vil vi dyrke rug eller havre uden gødningstilførsel det første år. Denne nedbringelse af næringsstofpuljen i jorden er afgørende for at mange af de karakteristiske arter i de lysåbne naturtyper kan indvandre og trives.

Græssende kvæg skal sikre at arealerne holdes lysåbne for at udvikle et rigt blomsterflor. Med den rette forvaltning skaber afgræsningen grundlag for et væld af organismer. Græsningen tilrettelægges, så den skaber det største naturpotentiale for området ved en evt. sammenhegning med Naturstyrelsens eksisterende naturarealer, der støder op til naturparkens arealer. På denne måde vil dyrene kunne flytte plantefrø fra de eksisterende naturarealer til det nyudtagne areal, hvorved natureffekten speedes op.

VORES ALLES NATURPARK

Alling og omegn er allerede en yndet destination for vandrere og naturinteresserede. Området huser blandt andet Himmelbjergruten samt den populære Alling Vest teltplads ved Gudenåen.

Hvor gæsterne før skulle vandre på stier og grusveje mellem majsmarker for at nå naturen omkring Gudenåen, vil de i stedet kunne følge et genetableringsprojekt, hvor to år aldrig er ens. De vil opdage hvordan Alling Naturpark forvandles fra bare marker til lysåbne blomsterrige naturarealer, hvor krat og vandhuller danner nyt liv for insekter, fugle og andre dyr. De vil også opleve et projekt, der viser nye veje, for hvordan borgere selv kan gøre en reel forskel for natur og klima.

Borgere i Alling og omegn vil blive opfordret til at medskabe naturparken både ved tegnebrættet og under åben himmel. Derudover vil områdets højskoler blive inviteret ind til at visualisere og udvikle de oplevelser, som naturparken skal rumme. Herunder nye oplevelser, som kan bygge bro mellem natursyn, biodiversitet, kreativitet og klima.

Bliv erhvervssponser

Din virksomhed har mulighed for at tage ansvar for natur og biodiversitet i Danmark sammen med Alling Naturpark.

Folkene bag

Alling Naturpark er drevet af engagerede borgere i Alling og omegn, som kæmper for en fremtid med meget mere vild natur

Jesper Dengsø

Forperson

+45 29 67 73 17

Casper Just

Medstifter / næstforperson

+45 52 23 05 42 casper@allingnaturpark.dk

Maria Mortensen

Bestyrelsesmedlem

Maja Eline Petersen

Medstifter / bestyrelsesmedlem

Jes Thomsen

Bestyrelsesmedlem

Jacob Fisker

Bestyrelsesmedlem

Anders Graae Lauritzen

Fotograf

Læs Alling Naturparks vedtægter

Kom i kontakt med os

Foreningen Alling Naturpark kan kontaktes på info@allingnaturpark.dk eller på tlf: 52230542

Ved pressekontakt

Casper Just / 52230542

Alling Naturpark CVR 44598140

Læs handelsbetingelser og vilkår